Vi tænker meget over, hvad vi putter i kroppen. Vi læser ingredienslister på vores mad, kigger på indholdet i vores hudpleje og interesserer os for, hvor de ting, vi bruger, kommer fra.
Men hvornår har du sidst kigget nærmere på, hvad dit tøj egentlig er lavet af?
For mange af os er svaret nok: ikke særlig ofte.
De fleste garderober er fyldt med syntetiske fibre som polyester, nylon og elastan. De er lette, elastiske og slidstærke og bruges især meget i træningstøj og undertøj - altså det tøj, vi har tættest på kroppen.
Og selvom materialerne har mange gode egenskaber, er der kommet et større fokus på, hvad det egentlig betyder at have dem tæt på kroppen hver dag.
Syntetiske fibre er plastik
Polyester, nylon og mange andre syntetiske fibre er former for plastik. De består af polymerer, som ofte fremstilles af fossile råmaterialer, og er udviklet til at være holdbare og modstandsdygtige over for nedbrydning.
Den holdbarhed er selvfølgelig en fordel, når vi gerne vil have tøj, der kan holde længe.
Men det betyder også, at fibrene ikke bare forsvinder, når tøjet en dag ikke længere skal bruges.
Ved vask og almindelig brug kan syntetiske tekstiler desuden afgive bittesmå fibre, også kaldet mikroplastfibre. De kan ende i spildevandet og videre ud i miljøet og er en del af det større problem med mikroplastforurening.
Så spørgsmålet er ikke kun, hvad der sker med et syntetisk stykke tøj, når vi smider det ud.
Det er også værd at spørge, hvad der sker, mens vi bruger og vasker det.
Hvad sker der, når syntetiske materialer møder kroppen?
Det er et område, hvor forskningen stadig udvikler sig, og den skelnen synes vi er vigtig.
Mikroplast bliver i stigende grad fundet i menneskekroppen, blandt andet i væv og væsker, der har forbindelse til vores reproduktive system. Et review fra 2026 publiceret i Human Reproduction beskriver, at mikroplast er blevet fundet i blandt andet menneskelige testikler, sæd, ovariefollikelvæske og moderkage. Reviewet undersøger også mulige biologiske mekanismer, herunder inflammation, oxidativt stress, DNA-skader og hormonforstyrrelser.
Forskerne forsøger stadig at forstå, hvor stor en eksponering mennesker udsættes for i hverdagen, hvilke typer partikler der er mest relevante, og hvilke niveauer der eventuelt kan have betydning for vores helbred.
Hvad med fertiliteten?
Det er måske her, samtalen bliver særligt interessant.
Forskere undersøger i stigende grad, om eksponering for mikroplast kan have betydning for reproduktiv sundhed. Reviewet fra 2026 fandt mikroplast i flere dele af det menneskelige reproduktive system og beskriver en voksende mængde forskning i mulige påvirkninger af reproduktiv funktion. Samtidig understreges det, at vi stadig ved relativt lidt om den konkrete betydning for mennesker.
Et systematisk review fra 2024 nåede frem til en lignende, forsigtig konklusion. Her fandt man evidens for mikroplast i menneskeligt reproduktivt væv, men ikke tilstrækkelig evidens af høj kvalitet til at fastslå, om eksponering faktisk medfører nedsat fertilitet eller negative graviditetsudfald hos mennesker.
Så nej, vi kan ikke sige, at syntetisk tøj gør dig infertil.
Men vi kan sige, at sammenhængen mellem mikroplast og reproduktiv sundhed er et område, forskere undersøger aktivt.
Og når det handler om noget, vi potentielt udsættes for hver eneste dag, synes vi, det er en samtale, der er værd at følge.
Hvorfor er træningstøj særligt interessant?
Træningstøj er interessant, fordi vi bruger det på en lidt anderledes måde end meget andet tøj.
Det sidder tæt på kroppen, ofte i længere tid, mens kropstemperaturen stiger, og vi sveder. Bagefter bliver det vasket igen og igen, hvilket kan bidrage til frigivelsen af syntetiske mikro fibre.
Betyder det, at vi skal undgå alle syntetiske materialer?
Ikke nødvendigvis.
Syntetiske fibre har ændret moderne tøjproduktion og kan være utroligt funktionelle. De gør tøjet elastisk, let, slidstærkt og hurtigtørrende, og der findes situationer, hvor netop de egenskaber giver rigtig god mening.
Pointen er ikke, at alle syntetiske materialer er dårlige.
Det er, at syntetisk ikke automatisk betyder ufarligt, bare fordi vi er blevet vant til at bruge det.
Og naturligt betyder heller ikke automatisk perfekt.
Alle materialer har en miljømæssig påvirkning. Det vigtige er at forstå forskellene, stille flere spørgsmål og træffe mere bevidste valg.
Det, vi har tættest på kroppen
Hos EIR er det noget, vi selv er blevet mere optagede af.
Jo tættere noget er på kroppen, desto mere vil vi gerne vide, hvad det er lavet af.
Det betyder ikke, at vi har alle svarene. Det betyder bare, at vi synes, det er værd at stille flere spørgsmål.
Hvad er fiberen lavet af?
Hvor kommer den fra?
Hvordan er den produceret?
Hvordan føles den mod huden?
Hvad sker der, når den bliver vasket?
Hvor længe holder den?
Og hvad sker der med den, når vi ikke længere bruger den?
Vi synes, de spørgsmål fortjener mere opmærksomhed – især når det gælder det tøj, vi har tæt på kroppen hver eneste dag.
For nogle gange handler det, vi vælger at tage på, om mere end hvordan det ser ud eller fungerer.
Det handler også om, hvad vi vælger at leve i.
Forskning og videre læsning
Hyman, S., Kahn, L. G. & Cowell, W. (2026). Microplastics and reproductive health: implications for human health and areas for future research. Human Reproduction, 41(7), 1040–1049.
Læs reviewet på PubMed
Hunt, K. et al. (2024). Exposure to microplastics and human reproductive outcomes: A systematic review. BJOG, 131(5), 675–683.
Læs det systematiske review på PubMed
Chartres, N. et al. (2024). Effects of Microplastic Exposure on Human Digestive, Reproductive, and Respiratory Health: A Rapid Systematic Review. Environmental Science & Technology, 58(52), 22843–22864.
Læs det systematiske review på PubMed